Job

Job hos Thisted VVS

Thisted VVS & Blikkenslagerforretning er et veletableret firma grundlagt i 1855, så du kommer med på holdet med de store traditioner. Vi tilbyder blandt andet alt indenfor badeværelser, hvorfor vi også har Thys største showroom indenfor bad, sanitet og energi. Vi elsker at lave lækre løsninger og inspirere vores kunder, hvilket du skal kunne nikke genkendende til, da den nemme løsning sjældent er den bedste løsning.

Hos Thisted VVS er du altid velkommen med din uopfordrede ansøgning. Vi nærlæser ansøgningen, kontakter dig evt. for uddybende spørgsmål og måske endda et jobtilbud - hvis vi på det givne tidspunkt ikke kan tilbyde dig et job gemmer vi din ansøgning, hvis du passer ind i teamet.

VI SØGER EN NY KOLLEGA - jobstart snarest muligt

Der er flere spændende projekter på vej ind og vi har dejligt travlt i forvejen, hvorfor vi har brug for et sæt ekstra hænder, som er skruet godt på. Læs gerne vores jobopslag herunder.

Vi mangler dig!

Til omgående ansættelse søger vi vvs-montører og/eller blikkenslagere til opgaver som nybyggeri, renovering, spjæld samt komplette badeværelsesinstallationer.

Faglig profil:

  • Du er som minimum uddannet vvs-montør
  • Du er kvalitetsbevidst, udviklingsorienteret og ansvarsbevidst
  • Du mestrer dit håndværk, er grundig og serviceminded
  • Du arbejderselvstændigt og kan lide at have travlt og bevare overblikket
  • Du er stabil, elsker at arbejde og klarer både renoveringsopgaver og mange spjældopgaver med et smil på læben

Vi tilbyder:

  • 37 timer/ugen; en fast stilling under gode og frie arbejdsforhold i et seriøst men uformelt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder efter "frihed under ansvar"
  • Stor indflydelse på egen hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling (kurser samt efteruddannelse)
  • Mulighed for at deltage i planlægningen af ugens opgaver
  • Ansættelse og løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Skriftlig ansøgning samt CV, udtalelser mv. skal sendes til: info@thisted-vvs.dk eller post til: Thisted VVS- & Blikkenslagerforretning, Karetmagervej 1, 7700 Thisted, Att: Gitte Visby

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte, når de rigtige er fundet. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Lars Handest på tlf: 97911970.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde dig velkommen på holdet.